Min baggrund kommer fra noget helt andet end den litterære verden. Et svendebrev som automekaniker, forskellige job indenfor industrien, en Diplomleder indenfor Teknisk Vedligehold. Danse underviser, biker, eventyrlysten og lidt kvik. Dette kombineret med to børn, tre bonusbørn, tre børnebørn samt et bonusbarnebarn, så er baggrunden for lidt solid livserfaring på plads.
Er livet forbi, bare fordi man har rundet de 60 år og er blevet morfar?
Bestemt “nej”.
Skal man sidde om 10 år og tænke tilbage på alle de ting, som man kunne have gjort, eller som man ville ønske, at man havde gjort?
Bestemt “nej”.
Det var en tanke, som jeg ikke kunne udholde at skulle forholde mig til senere i livet, og sådan fungerer jeg som person overhovedet ikke. Hvis idéen er god, så kan man kun finde ud af resultatet, hvis man springer ud i det.
En forfatter sagde engang til mig: “Nå, så du har en idé, hvorfor skriver du så ikke?”
“Øh!”
“Kom i gang, skriv, kig ikke til tilbage eller til siderne, men fortsæt med at skrive. Du kan altid rette og redigere i teksten, men få nu historien ned på papiret.”
Jeg skrev, og jeg skrev, og historien voksede frem fra tastaturet og udviklede sig enormt hen ad vejen. Jeg blev vist lidt hooked på skriveprocessen og den enorme frihed, som det giver, at man er herre over handling og hændelser i sin egen fiktive fantasiverden.
Der var ingen tvivl om, at jeg ville skrive en krimi, men ikke en almindelig en. Hos mig er hovedpersonen ikke en politibetjent, en detektiv, efterforsker eller en anden fag-person indenfor området. Min historie drejer sig om en civil-person. Det kunne principielt være én som dig og mig, der pludselig bliver centrum for de hændelser, der sker i personens liv.
Ofte er det i min optik rene tilfældigheder, der fører os frem i livet, former os og skaber vores identitet. Nogle kalder det for skæbnen, andre tror på rene tilfældigheder, men uanset hvad, så er det livets oplevelser, der skaber det menneske vi bliver til.
Ingen tvivl om, at mine oplevelser har været med til at forme handlingen i min historie, så den er endt, hvor den er.
På et tidspunkt var der én, der spurgte mig: “Har du oplevet alt det, der sker i bogen?”
Jeg svarede: “Det meste i bogen er ren fantasi.” Dette efterlod en person, der var blevet endnu mere nysgerrig efter svaret end før.
Mine beta-læsere var alle vant til at læse en hel del. De var uhyre positive, da de havde fået serveret den færdige historie, og jeg blev opfordret til at gøre noget kommercielt ud af mit værk.
Motorcyklen blev solgt, så der blev råd til at få trykt nogle bøger, der kunne sælges af. Det føles dejligt, at min historie kommer ud i verden, og det er utroligt positivt, når der kommer positive tilkendegivelser på bogen, hvilket der heldigvis kommer flere og flere af.
Ofte føler jeg mig som den lille ubetydelige organisme i et komplekst maskineri, når jeg bliver ved med at løbe panden mod en mur. Det er bestemt ikke nemt at være nystartet i en branche, der vist styres af de store spillere på markedet, og det er svært at komme ud til læserne, men hvert salg er en sejr, og hver lille landvinding er endnu et skridt i den rigtige retning.
Giver jeg op?
Bestemt “nej”.